Af Nikoline Ryttergaard Marcussen

Forestil dig, at du en morgen vågner med en kronisk sygdom. Din krop er træt og øm af sygdommens gener og symptomer. På køkkenbordet står et lille arsenal: D-vitamin, magnesium, fiskeolie, måske en lille morgen shot af ingefær, som er blevet dit morgenritual. De står på række lige ved siden af pilleæsken med din ordinære medicin for ugen.  

Ved konsultation med din læge – er du i tvivl om, du skal spørge, om lægen har hørt til en gavnlig effekt af de kosttilskud og naturmedicin, du tager. Du vælger at nævne det kort, men din læge nikker bare og siger, ‘det kan jeg ikke svare på’. Du går fra konsultationen uden at været blevet klogere og vælger derfor bare at prøve det af uden at kende til virkningen eller eventuelle risikoer.  

En ny undersøgelse fra Scleroseforeningen viser, at flere sclerosepatienter tager kosttilskud og naturmedicin. Men de og flere patientgrupper taler ikke med lægen om brugen – og det kan få indvirkning på kvaliteten af deres behandling 

I Scleroseforeningens undersøgelse fra 2024 er brugen af naturmedicin og kosttilskud forsat den mest anvendte type af komplementær og alternativ behandling – som sclerosepatienter benytter sig af udover deres lægeordineret medicin.  

Antallet af patienter, der bruger kosttilskud og naturmedicin som supplement er steget med ca. 10 procent over 13 år. Således anvender over halvdelen af sclerosepatienterne kosttilskud og naturmedicin sammen med deres almindelige behandling. 

FAKTABOKS: HVAD ER KOMPLEMENTÆR OG ALTERNATIV BEHANDLING? 

Komplementær og alternativ behandling er en samlet betegnelse for behandlinger, der ofte ikke tilbydes uden for sundhedsvæsnet. Det kan blandt andet være kosttilskud, vitaminer, massage, særlige diæter, yoga, zoneterapi, healing eller akupunktur.  

Kilde: Sygehus Lillebælt 

Undersøgelsen viser også fremgang hos andre typer alternative behandlinger såsom yoga, meditation og særlige diæter. Fælles for dem sammen med kosttilskud og naturmedicin er, at det er de typer behandlinger, hvor patienten selv spiller en aktiv rolle.  

FAKTABOKS: Kend forskellen på kosttilskud, naturmedicin og naturlægemidler 

Kosttilskud  

• Der findes mange forskellige slags kosttilskud med forskellige indholdsstoffer, her af: Vitaminer og mineraler, aminosyrer, koffein, planteekstrakter og planteingredienser.  

• De købes som håndkøb på apoteket, i supermarkeder, helsekostbutikker og mange andre steder.  

• De kontrolleres som fødevarer af Fødevarestyrelsen, men bliver ikke godkendt inden de kommer på markedet. 

• De må ikke markedsføres med sygdomsforebyggende eller helbredende effekt.  

Kilde: Fødevarestyrelsen 

Naturmedicin 

• Bruges ofte som en paraplybetegnelse for produkter, der fremstilles af planter eller andre “naturlige” ingredienser. 

• Omfatter både kosttilskud (stærke vitaminer- og mineraler), naturlægemidler og plantebaserede produkter.  

• De hører alle under Lægemiddelstyrelsen. 

• De kontrolleres forskelligt afhængigt af klassifikation af lægemiddelstyrelsen.  
   

Kilde: Kræftens Bekæmpelse 

Naturlægemidler  

• De er lægemidler med aktive stoffer, der er udvundet fra planter, hvor indholdet i stofferne er tæt på koncentrationer, der findes i naturen.  

• De er frihandelslægemidler, hvilket vil sige, at de ikke behøver at blive solgt på et apotek.  

• De kan kun godkendes til behandling af “lettere sygdomme”.  

• Kontrol føres under Lægemiddelstyrelsen, hvor der skal dokumenteres en effekt og sikkerhed inden de kan sælges.  

• Kravene til sikkerhed og virkning er baseret på viden fra faglitteraturen om ingrediensen – man har ikke nødvendigvis kliniske studier.  

 
Kilde: Lægemiddelstyrelsen 

Et voksende fænomen 

Scleroseforeningens undersøgelse peger på, at det øgede brug af komplementære og alternative behandlinger, afspejler en tendens, der også ses i den brede befolkning.  

Det vurderer de på baggrund af tal fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen fra 2022, der viser en stigning i andelen af danskere, der nogensinde har benyttet alternativ behandling på ca. 10 procent fra 2005 til 2021.  

Udviklingen kan blandt andet ses i lyset af en øget interesse og accept af komplementære og alternative behandlingsformer, som har vundet indpas i løbet af de seneste 10 år, peger undersøgelsen fra Scleroseforeningen på.  

Den øgede accept er en betragtning, som Annette Wandel deler, der er vicedirektør for Danske Patienter – en paraplyorganisation for 109 patientforeninger. Dog kender hun ikke til en generel ændring i brugen af kosttilskud, men pointere at mennesker, der lever med sygdom, allerede har brugt det alternative marked i en del år.  

“Man kan sige, at mennesker, der lever med sygdom, har benyttet det alternative marked gennem mange år, men en ændring kan ses i, at vi de senere år er blevet mere og mere opmærksom på det, og at det derfor er blevet mere legitimt at tale om” 

Desuden peger hun på, at brugen af alternativ behandling kan blive mere relevant i fremtiden.  

“Derudover kan man sige, at vi har en stigende gruppe af mennesker, som lever med kronisk sygdom, så det kan også blive relevant for flere på sigt, da mange med kronisk sygdom anvender alternativ behandling”, siger Annette Wandel, vicedirektør hos Danske Patienter.  

Et brug på tværs af patientgrupper 

Det udbredte brug af alternative behandlinger og her af naturmedicin og kosttilskud kan ses på tværs af patientgrupper såsom gigt-, herte-kar- og kræftpatienter.  

De enkelte patientforeninger har foretaget undersøgelser af deres patientgruppers brug af alternativ behandling, hvoraf det ses, at mange af patienternes brug er højere end brugen hos den generelle befolkning med undtagelse af patienter med kræft.  

Tallene på tværs af patientgrupperne, når det kommer til brugen af kosttilskud og naturmedicin, adskiller sig ikke betydeligt fra den generelle befolknings brug. 

Dialogen med lægen halter 

Tavshed 

På trods af det udbredte brug af kosttilskud og naturmedicin, er det kun omkring en tredjedel af patienterne med sclerose, der taler med behandlere om deres brug af dem. Det fremgår af tidligere undersøgelser udarbejdet af Scleroseforeningen fra 2020.  

Bag tallene står Sofie Bergien, uddannet i folkesundhedsvidenskab og ph.d. i folkesundhed og epidemiologi. Det er hende, der har stået for undersøgelserne om netop mødet mellem patienter med sclerose og sundhedsvæsnet. 

“Det vi fandt ud af var, at brugen af naturmedicin og heraf kosttilskud oftest ikke er noget, som patienter med sclerose taler med en sundhedsprofessionel om” 

• Sofie Bergien, forsker ved afdeling for sundhedshedstjenesteforskning på Københavns Universitet og tidligere ansat for Scleroseforeningen. 

Når dialogen sker, så handler den primært om D-vitamin eller lignende, som mange bliver anbefalet at tage af deres læge oftest med baggrund i resultatet af deres blodprøver.  

Men at patienterne ikke nævner brugen af kosttilskud og naturmedicin er også en tendens på tværs af andre patientgrupper. 

Tallene peger på, at en del patienter med kroniske sygdomme tager naturmedicin og eller kosttilskud uden at inddrage sundhedsfaglige heraf primært lægen.  

At patienter ikke nævner brugen af kosttilskud for lægen, der har ansvaret for deres behandling, er en problematik, som Annette Wandel fra Danske Patienter kender fra patientforeningerne 

“Vi ved fra vores medlemsforeninger, som har kontakt med patienterne, at problematikken stadig er der og har været der i mange år”. 

 
Det er ifølge Annette Wandel uhensigtsmæssigt, at patienterne ikke har en dialog om netop kosttilskud og lignende med lægen. For hende er det en vigtig dialog, da kosttilskud og naturmedicin kan have indvirkning på deres ordineret behandling.  

“Præcis de ting, som man putter i munden som kosttilskud, der kan det være særligt vigtigt, at man sparer med sin læge, fordi der kan være noget kontraindiceret, hvor kosttilskud kan interagere forkert med sin behandling, så derfor er det en virkelig vigtig dialog”, siger hun.  

 Risiko for interaktioner med lægemidler  

Og der er god grund til at være varsom med, hvad man tager af kosttilskud og naturmedicin ved siden af sin almindelige behandling.  

“Det er ikke ufarligt – det er bare oftere uopdaget”.  

• Fjóla Høg Nielsen, klinisk farmaceut 

Flere af ingredienserne og midlerne kan nemlig gå ind og påvirke den ordinerede medicin, man får mod sin sygdom.  

En der kender meget til, hvad man skal være opmærksom på, er Fjóla Høg Nielsen, der er klinisk farmaceut på sygehusapoteket Fyn, Odense Universitetshospital og Svendborg sygehus.  

Hun har sin daglige gang på sygehuset, hvor hun gennemgår patienternes medicin og følger op på dens virkning og interaktioner herunder også interaktioner med naturlægemidler og kosttilskud. 

Hun nævner, at kosttilskud og naturmedicin kan have interaktion med medicinen, så effekten af medicinen ændrer sig. 

Afhængig af kombinationen af kosttilskuddet og medicinen, kan der ske det, at effekten af medicinen forstærkes eller mindskes, men begge udfald kan være problematiske for kvaliteten af patientens behandling.  

“Interaktioner kan betyde, at medicinen enten ikke bliver nedbrudt korrekt og dermed får øget virkning, eller at den bliver udskilt for hurtigt og mister sin virkning. Begge dele kan være problematiske”, siger hun. 

“Patienter opfatter oftest naturlægemidler og kosttilskud som noget, der ikke kan gøre skade, men vi har set, at en patient er kommet ind på sygehuset, fordi vedkommendes medicin var blevet påvirket af en naturmedicin, som man havde taget”  

• Fjóla Høg Nielsen 

Når kosttilskud og naturmedicin forstærker medicinen, vil risikoen for bivirkningerne ved medicinen også styrkes.  

Antallet af tilfælde, hvor der er interaktion mellem kosttilskud og medicin er for Fjóla Høg Nielsen svær at estimere, da nogen af interaktionerne ikke er til at opfange. 

“Det er svært at give et estimat på, hvor ofte interaktioner mellem kosttilskud og medicin sker. Det kan nemlig være svært at vide, da nogen af interaktionerne selvfølgelig er meget mildere og derfor går under radaren”, siger hun.  

De der er mest sårbare for interaktioner, er patienter med flere sygdomme, hvilket typisk er ældre, fordi de oftere får mere medicin, hvilket øger risikoen for interaktion, nævner Fjóla Høg Nielsen.  

Der er patienter, hvor hun er særligt opmærksom på, at hun får spurgt ind til deres brug af kosttilskud og naturmedicin.  

Det er patienter, der får blodfortyndende behandling, fordi der findes en hel del kosttilskud og naturlægemidler, der kan have en blodfortyndende effekt, så derfor skal man være ekstra opmærksom med at spørge dem.  

Det gælder også for patienter, der skal til operation. Her er det vigtigt at gøre dem opmærksom på, at hvis de tager nogle bestemte kosttilskud eller naturmedicin, så skal de stoppe med at tage dem syv dage op til operationen. 

VITAMINER OG MINERALER KAN DET GØRE SKADE? 

Nogle vitaminer og mineraler er helt nødvendige for kroppen. Hvis vi mangler dem, skal vi havde dem tilført – men mange får dem helt naturligt gennem kosten.  

Men selvom vitaminer og mineraler er nødvendige for kroppen, så betyder det ikke, at det er risikofrit at tage dem som kosttilskud. Især de fedtopløselige vitaminer som A, D, E og K, kan man tage for meget af, da de kan ophobes i kroppen og derfor bl.a. skade leveren eller som K-vitamin have indflydelse på størkning af blod. 

Vandopløselige vitaminer har sjældnere utilsigtede virkning, fordi de udskilles lettere, men også her gælder det, at mere ikke altid er bedre.  

• Fjóla Høg Nielsen 

“IKKE LÆGENS BORD” 

For at forstå, hvorfor patienterne ikke nævner brugen af kosttilskud og naturmedicin for lægen eller andre sundhedsprofessionelle vender vi tilbage til patienterne med sclerose og undersøgelserne af mødet med sundhedsvæsnet.  

Spørger man Sofie Bergien, der stod for undersøgelsen – hvorfor patienter med sclerose ikke nævner brugen af kosttilskud og naturmedicin, siger hun, at det kan skyldes flere ting. 

I praksis svarer størstedelen, at de ikke synes, det er relevant at diskutere deres brug af naturmedicin og kosttilskud med sundhedsprofessionelle.  

Én forklaring er, at de har oplevet, at lægerne ikke ved tilstrækkelig om emnet. Andre har prøvet at tage dialogen op, men er blevet mødt med skepsis – og tør derfor ikke at rejse spørgsmålet igen. 

“Har man tidligere prøvet at tage dialogen op og har oplevet, at man ikke er blevet imødekommet, eller ikke føler, at man er blevet anerkendt, så har man ikke lyst til at bringe det op igen”, siger Sofie Bergien tidligere forsker hos Scleroseforeningen. 

Derudover viser undersøgelsen at størstedelen forventer, at hvis brugen virkelig betyder noget for deres helbred, at så er det op til lægen at tage emnet op. De ser det som lægens ansvar at sætte rammerne for, hvad man taler om ved lægesamtalen. 

“Patienterne bringer det ikke op for lægen, fordi de har den oplevelse af, at det ikke er lægens bord” 

• siger Sofie Bergien. 

Opfattelsen af, at det er lægen, der skal spørge ind, ses også i et ældre dansk studie med kirurgi patienter. Her gav 29 procent af patienterne lægen skylden for de manglende informationer. Over halvdelen svarede, at de ikke nævnte brugen, da de ikke opfattede præparaterne som “rigtig medicin”, og derfor ikke så det som nødvendigt.  

Hvorfor lægen ikke sætter rammerne for, at dialogen bliver taget, skyldes i følge Sofie Bergien, at der er meget få studier af en kvalitet, som lægen og sundhedsprofessionelle kan tale ud fra: 

“Det komplementære og alternative område er et område, hvor der er meget, som man ikke kender effekten af. Hvor der ikke er lavet eller kan laves kliniske studier af en kvalitet, hvor man kan gå ud og sige, ligesom med medicin, at der her, ved vi virker, det her ved vi ikke virker. Og det gør det svært for sundhedsprofessionelle at have dialogen med deres patienter”. 

LÆGENS UDFORDRING: VI MANGLER VIDEN 

Nogen der kan nikke genkendende til, at det er svært at have dialogen med patienterne om kosttilskud og naturmedicin er Merete Jørgensen. Hun er uddannet almenpraktiserende læge og har været det gennem 35 år.  

Hun er ekstern lektor på Københavns Universitet for medicinstuderende og blev færdig sidste år med sin ph.d. i, hvordan man underviser medicinstuderende i almenpraksis i konsultation – som er samtalen med patienterne.  

“Jeg kender det fra dagligdagen i almenpraksis, at det er svært, når patienter siger,’ tror du, det er en god ide, at jeg tager det her?’ For jeg ved det ikke, jeg mangler faktisk viden, om det er en god ide”, siger Merete Jørgensen. 

Hun forklarer, at der er en masse produkter, såsom vitaminer og andre alternative lægemidler, som hun ikke har en anelse om, hvordan de virker sammen med den medicin, som patienten får i forvejen.  

Merete Jørgensen har oplevet at patienter har spurgt ind til kosttilskud og naturmedicin, hvor hun ikke har vidst, hvad hun skulle svare. Det eneste hun føler, at hun kan sige er, at patienten kan prøve, og så må vi se. 

“Jeg har svært ved at finde ud af, hvad jeg skal svare. Men jeg er nødt til at sige, at jeg ved det ikke, du kan prøve at se, hvad der sker”, siger hun.  

Det er ikke hendes opfattelse, at patienter holder sig fra at tage dialogen om brugen. Hun oplever derimod, at patienter gerne vil tale med lægerne. 

“Jeg oplever, at det er et ret udbredt fænomen, at folk taler med os om, hvad de tager, og at vi snakker rigtig meget med patienterne om det. Problemet kommer, når de gerne vil have min mening om det. Men der burde være en tryghed i, at de kan sige det til lægen. At lægen så ikke kan svare, det er noget andet”, siger hun. 

Problemet, Merete Jørgensen oplever i dialogen med patienterne, er at patienterne gerne vil have hendes vurdering af, hvad de må og kan tage af kosttilskud og naturmedicin. En vurdering, som hun ikke mener, at hun som læge kan tage uden viden på området.  

Her er hun bekymret for, at hun kan ende med at grønstemple en behandling, hun ikke kan stå inde for.  

“Vi praktiserende læger er præget af vores biologiske opdragelse og baggrund. Altså at der skal være viden før, vi kan rådgive, og det ved vi godt, at det er der ikke altid. Men hvis jeg siger, ’det er okay, du tager ginseng sammen med en eller anden behandling’, så ved jeg, at hvis det går gjaldt i det lange løb, så er det jo dårligt lægearbejde fra min side”, forklarer hun.  

Patienternes behov for åben dialog 

“’Og der er det, at patienterne siger, jamen det er ikke vigtig for mig, at du præcis kan sige, hvad jeg skal gøre, men at jeg kan have en samtale med dig om mine overvejelser, så vi sammen kan have en dialog om, hvad der er klogt for mig’” 

• Annette Wandel, Danske Patienter.  

Det er ikke Annette Wandels opfattelse, at patienterne vil have et entydigt svar på, hvad de skal gøre, men at de efterspørger en mere åben dialog, hvor lægen sammen med patienten kan have en dialog om, hvad der kan være af fordele og ulemper, og om der eventuelt kan være nogle interaktioner med medicinen.  

Hun anerkender dog, at der er kommet en større bevidsthed blandt læger, om behovet for den åbne dialog, men at mange patienter stadig oplever en barriere i samtalen. 

Mangler der en åben dialog? 

Annette Wandel mener, at barrieren for, at den åbne samtale ikke tages, skyldes et sundhedsvæsen, der hviler meget på evidens.  

“At dialogen ikke er der, afspejler et sundhedsvæsen, der er meget evidensbaseret – og det skal det også være – men man har ikke helt anerkendelsen af det mere holistiske, og det er primært i lægeverden”. 

Holistisk betyder helhed. Når man indenfor sundhed taler om et holistisk syn, så handler det om at se det hele menneske både det fysiske, psykiske og sjælelige. 

Annette Wandel uddyber, at hun med et holistisk perspektiv mener, at lægekredse skal have større forståelse for at alternative behandlinger giver patienterne en mulighed for at gøre noget aktivt i forhold til deres sygdom – og at det har en vigtig betydning for deres livskvalitet.  

Mireille Lacroix, der er formand for Lægeforeningens netværk for Lægemiddel og Medico- område er ikke enig i kritikken af læger.   

Hun mener ikke, at læger ikke har en dialog med patienterne eller omfavner et holistisk syn af patienten.  

I en mail svarer skriver hun: 

“Dialog med patienten er en grundpille i lægeligt arbejde. I almen praksis er der særlig tradition for helhedsorienteret tilgang, hvor både fysiske, psykiske og sociale forhold inddrages – og dermed også patientens egne overvejelser om kosttilskud. 

Tilføjende skriver hun: 

Det er imidlertid vigtigt at skelne mellem at lytte åbent og at kunne anbefale noget farligt. Vi lytter gerne, men vi anbefaler ikke præparater, hvor vi ikke har evidens for effekt og sikkerhed. Her er det en udforing, at markedet for kosttilskud ikke er reguleret med samme stringens som lægemidler.  

Ansvaret for dialogen 

Når dialogen mellem patient og sundhedspersonale udebliver, overlades ansvaret for at navigere i brugen af kosttilskud og naturmedicin i høj grad til patienten selv.  

“Det er en jungle, og mange har prøvet sig frem med forskellige produkter uden egentlig at vide, hvad der er op og ned”, siger Annette Wandel fra Danske Patienter.  

Hun understreger, at en bedre dialog ikke kun sikre, at patienten ikke tager noget, der påvirker den øvrige behandling negativ – men også samle viden om hele patientens behandlingsforløb ét sted.  

Merete Jørgensen, ekstern lektor for almen Medicin, anerkender udfordringen: 

“Man skal som læge være åben og høre, hvad patienten siger. Men vi ved ikke meget om det – og derfor bliver dialogen ofte kun taget, hvis der opstår en konkret problemstilling,” siger hun. 

Ifølge Mireille Lacroix fra Lægeforeningen har både patienter og sundhedspersonale et ansvar: 

“Ved medicingennemgang bør patienten altid informere om alt, hvad de tager – også kosttilskud. Samtidig har sundhedspersonalet et ansvar for at spørge ind, særligt når det er relevant i forbindelse med udredning og behandling, og når der er risiko for interaktioner med medicin”, skriver hun i en mail.  

Manglende information kan i sidste ende føre til misforståelser, forkert vurdering af behandlingseffekt – og i nogle tilfælde bivirkninger eller reduceret virkning af medicinen.  

Det, vi ikke siger 

Ved morgenbordet står kosttilskuddene stadig klar – D-vitamin, ingefær, magnesium – som det gør hos en del patienter med kronisk sygdom. Det er en rutine, der giver dem følelsen af at tage aktivt del i egen behandling. Men den lægeordinerede medicin står ved siden af. Og samtalen mellem de to – kosttilskuddet og behandlingen – ja den findes stadig svær for en del.  

Det er ikke af modvilje, men fordi de ikke bliver spurgt, eller ikke føler, det er relevant at nævne.  

Samtidig tøver sundhedsprofessionelle med at spørge, fordi viden og evidens mangler. Det betyder, at en potentiel risiko for interaktioner og bivirkninger kan overses – og at patienten i sidste ende står alene med ansvaret for at vurdere, hvad der kan skade, og hvad der kan gavne.  

Brugen af kosttilskud og naturmedicin er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Men det kan det blive – når viden og dialog udebliver.